KANTORPARKENS PENSIONISTKLUB
 
Kære Seniorklubber i Københavns kommune
 
Er der nogen hos jer, der kan lide at strikke – og er gode til det?
Så er de måske interesserede i at være en del af et nyopstartet projekt, der hedder Strik:mit:navn?
Jeg hedder Karoline og er ansvarlig for projektet, og det vil være mig, der sørger for det praktiske og for kontakten.
 
Ikke alle små børn har kontakt til bedste- eller oldeforældre. Strik:mit:navn har til formål, at give de yngste mulighed for at finde nogen,
der kan og vil strikke en trøje til dem. En helt særlig trøje med deres eget navn strikket hen over brystet.

Når trøjen er færdig, bliver den sendt sammen med et lille brev om, hvem det er, der har strikket den. På den måde skabes en lille forbindelse
mellem et barn og dets forældre, og den person, der har brugt tid og tanker på at strikke en kvalitetstrøje, der ikke er som nogen andres.  
 
Den der strikker har naturligvis ingen udgifter, men får garn, pinde og opskrift stillet til rådighed.
Forældrene betaler også for forsendelse af trøjen.
 
Man strikker, når det passer bedst, og det behøver ikke nødvendigvis at være sammen med andre.
Man får en opskrift på, hvordan barnets navn strikkes henover brystet. Det vil være en fordel at have strikkeerfaring,
for som mange nok er klar over, kan det være udfordrende at strikke bogstaver.
 
NårStrik:mit:navn sender trøjen til modtageren, sendes en lille, fin fortælling med om den, der har strikket trøjen.
Fortællingen skrives efter aftale og på baggrund af en lille snak med strikkeren.
Når trøjen er sendt til forældre eller andre, der har bestilt den, bliver de spurgt, om de har lyst til at sende et billede tilbage af barnet med trøjen på.
På den måde får man lidt at vide om, hvem der kommer til at bruge den trøje, man har strikket.
 
Strik:mit:navnleverer opskrifter og materialer, og hvis I tænker det lyder som noget, I har lyst til at være med til, så skriv eller ring gerne til mig
Karolineschade@gmail.comeller tlf.: 22111195.
 
Mange hilsener
 
Projekt Strik:mit:navn
Karoline og Josefine
 
Kantorparken 4.B., 2400 København NV - Siderne redigeres af Jørgen Larsen
Lav din egen hjemmeside med mono.net